Med afslutningen af den 31. maj er markedet for distribueret solcelleanlæg, under vejledning af politikker, gået ind i en helt ny udviklingscyklus.
Blandt de 17 provinsielle distribuerede solcelleforvaltningsforanstaltninger, der er blevet udstedt eller er i udkast til offentlig høring, kræver 11 provinser nu, at andelen af egenforbrug foretaget af almindelige industrielle og kommercielle brugere skal være 50 % til 90 %, mens kun 6 provinser endnu ikke har stillet et sådant krav.
På baggrund af dokument nr. 136 vil elpriserne, selv for projekter, der tillader fuld nettilslutning, opleve en stadigt mere nedadgående tendens.
I det næste trin, på markedet for distribueret solcelleanlæg, er forbrug blevet en nøglefaktor for projektimplementering. Traditionelle tag- og kanalressourcer skifter gradvist mod en udviklingsmodel centreret omkring belastningsforbrug, og indtægterne har et presserende behov for mere merværdi for at blive afspejlet.
Den tovejs stigning i forbrug og elpriser
Annulleringen af den fulde nettilslutning for kommerciel og industriel solcelleenergi i de nye distribuerede solcelleforvaltningsforanstaltninger har til formål at fremme tilbagevenden af distribueret solcelleenergi til udviklingsprincippet for lokalt forbrug. Kombineret med den fulde solcelleenergiindførsel på markedet, som promoveres af dokument nr. 136, betyder dette, at forbrug ikke kun er kernen i projektgennemførelsen, men også en nøglefaktor i projektets indtægtsniveau.
Ud fra den seneste udbudssituation for distribuerede solcelleprojekter er der næsten ingen udbud på solcelleprojekter til husholdninger, mens alle kommercielle og industrielle solcelleprojekter udføres i form af egenproduktion og egetforbrug plus overskydende strøm, der tilføres nettet, og andelen af egetforbrug er næsten alt over 50%. Elpriserne er opdelt i to afregningsmodeller. Den ene er den faste EMC-elpris, der spænder fra 0,25 til 0,5 yuan pr. kWh. Den anden er den vægtede gennemsnitlige elpris af elprisen på forbrugstidspunktet med rabat.
Sammenlignet med den gennemsnitlige afregningspris for solcelleenergi på elmarkedet har solcelleselskaber observeret fra tredjeparts elhandelsinstitutioner, at den gennemsnitlige transaktionspris for solcelleenergi i forskellige provinser i 2024 grundlæggende vil ligge inden for intervallet 0,2 til 0,4 yuan pr. kWh, mens prisen på solcelleenergi vil fortsætte med at falde i 2025.
For eksempel var den gennemsnitlige spotpris for solcelleenergi på markedet i det vestlige Indre Mongoliet i 2024 0,289 yuan/kWh. Ifølge oplysningerne offentliggjort i maj 2025 var den gennemsnitlige spotafregningspris for solcelleenergi i april dog 0,16 yuan/kWh. Derudover oplevede Jiangsu og Guangdong, som store provinser inden for distribueret solcelleenergi, også en nedadgående tendens i deres elprisniveauer i 2025. For eksempel faldt den mellemlange og langsigtede kontraktpris for el i Jiangsu-provinsen fra 0,395 yuan/kWh i april til 0,31 yuan/kWh i juni.
Det skal understreges, at distribueret solcelleproduktion på grund af sin lille og spredte natur ikke har tilstrækkelig evne til at deltage i elmarkedstransaktioner og er mere tilbøjelig til passivt at acceptere den gennemsnitlige pris på elmarkedet. Det betyder, at dens afregningspris for el sandsynligvis vil være lavere end de to ovennævnte elprisafregningsmodeller.
Derfor betyder højere forbrug, bag de nye politikker for distribueret solcelleanlæg og den nye politik for fuld adgang til elektricitetsmarkedet, til en vis grad højere basispriser på el. Den, der mestrer flere forbrugsressourcer, vil have mere plads til projektvalg. Distribueret solcelleanlæg har også indledt en æra, hvor forbruget er konge, og nogle udviklere af distribueret solcelleanlæg ændrer allerede aktivt deres udviklingsstrategier.
Modelinnovation bag ressourcekonkurrence
Faktisk er væksten på markedet for distribueret solcelleanlæg til dets nuværende omfang uadskillelig fra drivkraften hos investorerne bag udviklerne. Usikkerheden omkring afkastet, som de nye politikker har medført, har imidlertid ført til en tilbagegang af investorer. Udviklere af solcelleanlæg er begyndt at innovere deres modeller for at reducere omkostninger eller øge merværdien og derefter introducere investorer med forskellige risikopræferencer for proaktivt at tilpasse sig.
Samtidig kan reduktionen af ikke-tekniske omkostninger, såsom ressourcegebyrer og taglejegebyrer, underlagt politiske retningslinjer sikre den fortsatte implementering af projekter. Dette kan dog føre til tab af salgsrepræsentanter. Hvordan man balancerer markedsvækst og omkostningskontrol er en ny udfordring for distribuerede solcellevirksomheder.
Opslagstidspunkt: 2. juli 2025